Første spadestik hos DLG i Fredericia

NRE Denmark A/S Finsensvej 3 DK-7430 Ikast
28. oktober 2018
Fredag eftermiddag den 26. oktober blev det første spadestik taget til grovvarekoncernen DLG’s nye 7.500 kvadratmeter hovedsæde i Fredericia. Begivenheden blev markeret af Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme, Kristian Hundebøll, koncernchef i DLG, Jacob Bjerregaard, borgmester i Fredericia og Bo Anders Olesen, bestyrelsesformand i NRE Group. De fire tog sammen det første fysiske spadestik til byggeriet af DLG’s kommende hovedkontor.

Tidligere på året blev NRE Denmark valgt som totalentreprenør på byggeriet, som vil stå færdigt i løbet af 2020. DLG’s nye hovedsæde får en markant arkitektonisk udformning, og det kommer til at huse omkring 300 medarbejdere.

Stemningen til arrangement var god, og der blev både uddelt håndtryk, skulderklap og skålet mellem hver tale. Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme, udtrykte stor tilfredshed med, at byggeriet nu igangsættes.

AP Pension bliver ejere af bygningen, mens DLG er lejere. PLH Arkitekter har tegnet byggeriet og er også indretningsarkitekter. Rambøll er bygherrerådgivere.

Billedtekst: Fra venstre: Bo Anders Olesen, bestyrelsesformand i NRE Denmark, Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme, Kristian Hundebøll, koncernchef i DLG og Jacob Bjerregaard, borgmester i Fredericia.
NRE Denmark A/S Finsensvej 3 DK-7430 Ikast